Intentioner med opdræt At producere hunde, der hviler i sig selv, er rolige og omgængelige i hverdagen, er 100% på når det kræves, med stor jagtlyst, og god markeringsevne, god næse, og vigtigst af alt, viljen til at samarbejde med fører. / (please)
I forbindelse med mit Labrador-opdræt, har jeg forsket en del - primært i engelske linier- og tydeligvis er det tævelinierne, det er vigtigst at være opmærksom på.
Det er meget brugt blandt opdrættere, både herhjemme og i uudlandet, at finde en super god hanhund med mange gode resultater, og en god stamtavle, og så måske gå lidt på kompromis med sine avlstæver.
Min holdning er det stik modsatte, hanhunden betyder væsentligt mindre end tæven.
Jeg kan nævne et par eksempler på gode tævelinier, (velvidende at der findes mange flere):
Peter Bates, kennel Levenghyl, har med sine tæve Glenpatrick Eve, bevist det helt tydeligt. Tæven har i den grad leveret fantastiske hvalpe, på 4-5 kuld, med forskellige hanhunde, har hun leveret adskillige FtCh`er. Således var der i det engelske Championship 2009, ikke færre end 6 af hendes hvalpe repræsenteret.
Ligeså er det med Carole Clarke`s tæve Greenbriar Solitare, der også med forskellige avlspartnere, har leveret et stort antal FtCh`er.
I min forskning har jeg ikke kunnet finde hanhunde, der bare tilnærmelsesvis har præsteret noget der ligner. De bedste og de mest kendte, har selvfølgelig også leveret Champs, men højst 3-4 stk, og mange af dem har virkelig mange kuld.
Derfor vægter jeg tævelinierne særdeles højt, og avler kun på tæver, hvor de bagved liggende tævelinier har bevist, at giver de bedste gener videre til deres afkom.
|